Hjertelig velkommen til min side Illuminating you.
Som shaman lever og ånder jeg for den spirituelle verden. Hver dag er et eventyr for mig med energiarbejde, magi og mystik. Jeg er en ildsjæl, som brænder for at lave magiske kraftredskaber og dybt forløsende dufte, som kan understøtte den udvikling og opvågning, mange lysarbejdere går igennem i disse tider.
Min største opgave er at løfte lyset, den kollektive bevidsthed og heale de sjæle, som er klar til min visdom. Selve navnet Illuminating You beskriver netop den proces – at belyse og oplyse alt, som du har brug for.
Mine dufte er en fantastisk måde at vække din sjæl til live på. De kan bruges i stedet for parfume og de opløfter dit humør, dine følelser og tanker.
Hvis du føler dig draget til det energiarbejde, som jeg arbejder med. Så læs om mine healingsformer, som kan løfte dig ud af din fortid og sætte dig i fuldstændig balance med din sjæl.
Du kan også lære mig at kende igennem mine opslag, hvor jeg skriver om det, som mit hjerte brænder for. Jeg afholder løbende gruppe healinger, kurser og andre arrangementer. Dem kan du enten finde på min hjemmeside og på facebook, som løbende opdateres med nye arrangementer.
Lys og kærlighed – Stephan